En lille status på det der slankeprojekt. Det går mildest talt ikke særlig godt. Jeg er motiveret og træner hele tiden men der sker ikke det store. Ja, jeg går ud og spiser, og der ryger slik ind i ny og næ. Det har jeg altid kunne før, men det kan jeg åbenbart ikke mere. Så hvis de der kg skal af må jeg vist gå lidt hårdere til værks.
Efter den første måned fik jeg lavet min første kontrol i centeret. Den sagde +1 kg, WHAT? Jeg var knust! Jeg var gået ned i fedt, og derved min fedtprocent ligeså, men stadigvæk, man gider jo ikke se vægten gå op. Nå men i dag var der så gået endnu en måned. Jeg var nu gået ned i vægt, 1,7kg siden sidst. Dvs 0,7 kg siden jeg startede. Til gengæld var min muskelmasse også svundet siden sidste vejning, så i princippet er der egentlig ikke sket det store.
Så i bund og grund ved jeg jo godt selv hvad der skal til. Jeg skal få helt styr på den kost! (Og nu ska jeg til frokost med Kat om lidt, og ud og spise i morgen aften.... Jeg bliver aldrig typen der synes det er fedt at få en salat på en restaurant!!)
Mon ik det der vægttab kommer når jeg vil det 100% nok, og dropper nachos og chokolade?