Findes der mon nogen bedre start på en uges ferie, end en dåb af verdens smukkeste og mest fantastiske lille vidunder? Min gamle veninde Christina, som jeg har kendt siden folkeskolen, blev 1. December mor til denne fine prinsesse. Hun bor desværre helt i Århus, så det er ikke tit vi ses, men aldrig har jeg været så forelsket i en baby som i lille Lærke. Så da jeg blev spurgt om jeg ville stå fadder var jeg jo så glad og beæret, (Og ja ja, jeg er typen som tuder til den slags. Både da jeg blev spurgt om jeg ville OG i kirken)
Så ferien er godt i gang, og jeg er her til aften kommet tilbage til København og hygger med min Henry.
Foran mig venter bare en uge med masser af hyggelige timer med dejlige mennesker, som jeg ser alt for lidt i hverdagen.
