Det her indlæg har været lidt tid undervejs. Dels fordi jeg lige skulle lokke en veninde til at være tålmodig fotograf (TAK Sine), og dels er det jo egentlig en meget personlig ting. Tatoveringer er jo meget en smagssag, og jeg er fuldt ud klar over alle ikke synes om det. Jeg elsker det, og jeg elsker mine. Da bloggen er mig, vil jeg derfor også dele denne personlige del af mig med jer, så her er de....
Jeg startede for et år siden, ja ret præcist et år faktisk. Det var i Miami hvor Kat og jeg holdt nytår. Vi havde besluttet vi skulle tatoveres hos Miami ink sammen. Desværre var de meget usympatiske og ikke særlig hjælpsomme derinde. Så vi googlede og fandt et sted i Miami med rigtig gode anbefalinger. Der fik jeg lavet min fjer på siden, ved ribbenet. Det var min første og jeg ville have den et sted hvor det ikke var synligt hele tiden. Jeg vidste det skulle være en fjer, som var let og feminin uden at være for tøset.
Min nummer 2 på skulderen kom i April, og valget af citatet "the past is practice" havde jeg længe haft i tankerne. Jeg vidste efter min første som jeg var så ekstremt glad for at jeg ville have noget mere synligt denne gang. Jeg blev så glad hver gang jeg så den anden, så jeg ville have en jeg kunne se på meget mere. Jeg fik den lavet hos Dadan som er hos Tato Svend i Nyhavn, som kun har mine varmeste anbefalinger.
De sidste to fik jeg lavet i Juli i New York. "Passion" på min arm, er bare et fint og vigtigt ord synes jeg. Passion er en vigtig ting i mit fag, og i livet generelt, så en lille reminder om at huske passionen skal være der. Jeg har selv skrevet det, da jeg ikke ville have den skulle være perfekt, og det sjove er at alle ikke umiddelbart kan se hvad der står, men jeg kan :)
Det lille hjerte på fingeren var lidt impulsivt. Kat, Henry og jeg fik det lavet alle 3, og det er bare et lille fint minde om vores fantastiske tur.
Lige nu har jeg ikke flere planlagt, men man ved aldrig, har da lidt i tankerne..... Dog overvejer jeg at udvide den på ribbenet men det skal jeg lige tænke over lidt længere tid. Indtil nu er jeg rigtig glad for dem jeg har. Det jeg savner mest er følelsen af at tatoveringen er ny, helt sort og man kigger på den hele tiden, det er den bedste følelse :)
