Der var engang en lille pige (ej ok, ik lille måske, men i eventyr er pigen bare altid lille ik??)
Nå men det var pigen jeg kom fra.... Den her lille pige havde et stort problem! Hun ville altid have hvad hun ikke kunne få.
En tilfældig lørdag eftermiddag var pigen, på en af sine sædvanlige ture i H&M. Hun spotter straks den mest vidunderlige lange frakke hun længe har set. "Ih du milde" udbryder pigen begejstret, og styrter hen til stativet.... Frakken er perfekt, og som syet til pigen. Fortvivlet ser pigen på sin veninde, og siger "jamen jeg MÅ jo ikke bruge flere penge denne måned". Med meget modvilje hænger pigen den smukke frakke på plads og går videre rundt i butikken. Hun mærker de her smerter i maven som hun kender så godt, og kvalmen begynder også at melde sig, hun må tilbage og prøve den igen!
Til sin store rædsel ser hun allerede på afstand at der ikke længere hænger 5 men kun 4, hendes puls stiger..... Den er væk! Det er kun helt forkerte størrelser der er tilbage! Lige før pigen vil bryde ud i tårer spotter hun en kvinde, med frakken over armen. Diskret følger hun efter kvinden rundt i butikken, hele vejen hen til prøverummet hvor hun stiller sig i kø. Pigen venter og venter udenfor prøverummet, ventetiden er ulidelig. Veninden er i mellemtiden vendt tilbage, og spørger forundrende: "Hvorfor har du ikke bare sagt til hende at du gerne vil have den hvis hun ikke vil?". Pigen kigger forarget på sin veninde og siger: "NEJ!!, man må jo aldrig lade dem vide man vil have det de har, for så vil de helt sikkert også ha det!!". Veninden bryder ud i grin, men den lille pige er alt for fortvivlet til at kunne more sig over situationen.
SÅ kommer kvinden ud... Den lille piges hjerte slår hurtigere og hurtigere..... Hun afleverer den til den yndige prøverumsassistent, og inden hun kan nå at hænge den på stativet flyver pigen ind, med et: "Kan jeg få den frakke der?!?!?!?!?"
Pigen krammer sin frakke hele vejen op til kassen, og de levede lykkeligt til deres dages ende.
