Jeg er lige kommet hjem efter en lang dag. Træning kl 6.00, så arbejde, og derefter direkte i bio med Kat. Rigtig dejlig dag, og nu sidder jeg her i min vindueskarm, med min dyne, MacBook og stearinlys tændt og reflekterer lidt. Går med så mange tanker for tiden, om blog liv osv. Først og fremmest: Jeg er så glad for mit lille univers her, og så taknemmelig for jer der besøger og kommenterer. Lige for tiden har jeg bare en lille ting der hæmmer mig i forhold til min "perfektionisme". Jeg er jo begyndt at træne.... Og er meget glad for det. Hele motivationen var primært, at tabe mig, men selvfølgelig også blive sundere. Jeg har de famøse par kg efter December måned, og normalt taber jeg mig ret let. Desværre sker der bare ikke rigtig noget.... Det er en stor frustration, da jeg jo ofte skal vise mig frem i dagens og lign. jeg kan ligeså godt erkende der er dagens der slet ikke er kommet på bloggen fordi billederne ikke "var gode nok". Hele "bloggermiljøet" tror jeg kan være svært for mange, da man (eller jeg i hvert fald) konstant kan sammenligne sig med alle de andre. Det er lidt et issue for mig i hvert fald. Jeg ER glad for mit liv, bloggen, mine veninder og familie. Men jeg har downdage, hvor der indimellem kommer en lille grå sky foran solen. Desværre kan man jo på de dage også sidde og læse på en blog som måske har flottere billeder, måske bloggeren er slank, måske hun skriver helt fantastisk inspirerende, og for mit vedkommende bliver jeg bare der ramt af følelsen af utilstrækkelighed. Efter at have set filmen om Marilyn Monroe i biografen her til aften, gik jeg lidt dybere med de tanker jeg har gået med et stykke tid. Hun var udadtil, om nogen, så selvsikker og fantastisk, men indenunder så skrøbelig og sårbar. Og det er jo egentlig ok man er det tænkte jeg så? Det er jo ikke altid rosenrødt, og et dagens outfit er jo ikke altid noget man lige kaster på og så har det godt i det. De dage er der! Men der er også de andre, de dage hvor alle bukserne bare sidder skidt, man ender efter 10 par i en løs kjole, og hopper ikke foran kameraet den dag. Men jeg er nået frem til: Det er ok man ikke gør det, for et par dage efter kommer solen frem igen, og kameraet og bloggen er der jo stadig.
//Sanne
